Fredrik Frick reducerede for skovserne, men tættere på point kom de blåblusede aldrig. Og dermed SIFs nederlag nummer fire i træk. Arkivfoto

Fredrik Frick reducerede for skovserne, men tættere på point kom de blåblusede aldrig. Og dermed SIFs nederlag nummer fire i træk. Arkivfoto

SE VIDEO: Knebne nederlag til Skovshoved

Midtugeopgøret mod HIK blev tabt 1-2, og også søndagens tidlige opgør i Espelunden bød på Business as usual, nemlig nederlag til Skovshoved. Resultatet blev igen et hæderligt men ikke brugbart 1-2-nederlag

Af
Ole Tradsborg

Skovserne havde to kampe på programmet i ugens løb.

Onsdag stod den på duel mod HIK - et opgør, der blev henlagt til Nymosens nyanlagte kunstgræsbane. Her sejrede HIK 2-1 i et tæt og fight-betonet opgør, og SIF kunne notere et nyt nederlag, det fjerde i træk, men kunne også notere spillemæssig fremgang.

Søndag var muligheden for point igen til stede, da modstanderen Avarta havde tabt sine seneste par kampe. Men søndag kom Avarta på sejrssporet i stedet for Skovshoved.

SIF var således bagud 0-1 efter den halve times spil, mens hjemmeholdet doblede scoren omkring en times spil.

SIF ligger sidst

Frederik Frick fik bragt spænding ind i opgøret, da han reducerede til 1-2 med 10 minutter tilbage, men det lykkedes ikke for skovserne at fremtvinge en ny scoring, og dermed et ellers tiltrængt point.

Derfor er SIF således fortsat ubehjælpeligt sidst i rækken. Lørdag spiller holdet hjemme, eller måske igen på en låne-bane i kommunen, mod Brønshøj.

Tjek Villabyerne.dk for nyt om kampafviklingen, da banen på Krøyesvej fortsat meldes særdeles våd og derfor lidet brugbar til fodbold på divisionsniveau.

Video er fra Ekstra Bladets 2. divisionssite.

Publiceret 28 October 2019 21:09